| OVERTRÆK Forord af Kent Hansen / demokratisk innovation |
Vi vidner en kapitaloverførsel - investingART. Kunstnere danner trust, og sætter ind i Danske Bank. Gentleman agreement eller hostile takeover?
Ved en første betragtning er det kunstnerne, der går med tab og trækker kontoen noget så eftertrykkeligt over ved denne udstilling hos, om og for Danske Bank. Eller? Lad os kort opsummere:
En del af overtrækket, pengene brugt på udstillingen, er sikkert allerede hensat som kalkuleret tab af de enkelte kunstnere. De tjener ikke på udstillingen, gætter jeg. Men. Det værste: Overtrækket på kunstnernes kulturelle kapitalkonto - denne fond af kunstens uafhængighed; denne modernismens børneopsparing. Dette overtræk, på denne konto, er en helt anden og alvorlig sag. Og så til denne højrisiko investering. Investeringen er jo et joint venture med selve kapitalen; selve kunstens egen store Bastian. Her trækkes der virkeligt og groft over på kontoen. Luk!
Og i hvilket kulturelt kapitalklima gør så disse kulturelt investerende kunstnere deres hasarderede risikoberegninger?
Jeg er blevet bedt om at agere lidt som en vismand, så jeg siger det uvidenskabeligt: Det er i et kapitalklima med 20 publikummer (flest er egne venner og familie), fraregnet ferniseringsgæster, på en 3 ugers udstilling i midtbyen. Og dette alt imens producenterne af mediemaskinen Big Brother alvorsstemt argumenterer for udsendelsens samfundsnytte: ”Big Brother handler om dannelsen af seernes individualitet”. Og måske har de ret. Så hvorhen, i dette kulturelle kapitalklima, indsætter man sin kunstneriske kapital? Der hvor den giver mest afkast, forstås. investingART investerer der hvor magten er: De går i banken. Og her er samtidig et publikum. Ansatte og kunder.
Kunst er praxis. Kunstneren behøver en konkret forståelse af de økonomiske mekanismer for at forstå kulturen. Ligesom økonomen nu må forstå kulturen for at kunne forstå økonomien.
En eventuel opbygning af et alternativ til en økonomisk monokultur foregår på økonomiens territorium. Simpelthen fordi der pt. ikke er andre territorier. Der er intet antiseptisk sted ”udenfor”. Derfor er der kun én vej frem: Skidt på fingrene. Kulturel udvikling foregår på fuld kraft, selv når kunsten har malet sig op i en krog. Holdes den kunstneriske kapital ikke i flittig omløb, så ædes den af Big Brothers og kulturel inflation.
investingART må nødvendigvis give et godt kunstnerisk afkast, også for småaktionærerne, publikum, på et sådan forholdsvis jomfrueligt investeringsmarked som i en bank. Men investorerne skal nok alligevel beregne sig nogle rigtig gode gammeldaws danske bank; kunsten er det mest liberale erhverv, og dens lykkes smed slår en proper næve.
|
investingART er en anderledes firmaudstilling. I stedet for en ophængning af på forhånd givne værker, har vi inviteret 25 kunstnere til at producere værker, der forholder sig til de rammer, de vises i.
Udstillingen skal ses som 21 forskellige eksempler på hvordan kunst kan integreres på en arbejdsplads. Værkerne vil møde publikum på det sted, de er. I ekspeditionslokalet, eller på de ansattes kontorer. Som kunder i en bank, som ansatte på en arbejdsplads. Eller mere generelt, som værende på et sted, hvor penge, helt fysisk, er omdrejningspunktet.
Motivationen bag udstillingen er at bruge kunstforeninger som integration af samtidskunsten inden for erhvervslivet. Kunstforeninger er en allerede eksisterende form for både distribution og udstilling af kunst, ligesom de har stor udbredelse i Danmark. De giver således mulighed for at møde et andet og bredere publikum, end de få samtidskunsten
sædvanligvis bliver oplevet af.
Traditionelt tilbyder firmaer deres medarbejdere en visuelt tilfredsstillende oplevelse via deres kunstforening. Vi mener, at der er et andet potentiale for kunst i erhvervslivet. At kunsten ikke blot afbilleder virkeligheden men bruger virkeligheden. Rammerne for kunst udstillet på en arbejdsplads er markant anderledes, end for kunst udstillet i museets og galleriets "hvide kube". I stedet for at mime udstillingsrummets "barhed", ønsker vi at udnytte de muligheder, der ligger i de omgivelser, kunsten placeres i. Det være sig som tema eller som form.
Vi ønsker at udfordre det store tomrum der ligger mellem kunstens hellige rum og erhvervslivets effektive verdslighed. Af pædagogiske grunde muligvis. For at provokere måske. Fordi det er en faglig udfordring helt sikkert. Under alle omstændigheder en mulighed for at råbe lidt højere, eller bare mere til flere.
Det er også en lyst til at vise folk noget andet; der er noget andet, fordi det er enkeltindivider, der kommunikerer noget, der ikke er nogen, der beder dem om. Om noget, der ikke er givet på forhånd, og som ikke skal noget. Kunst, der kan noget, men ikke skal noget. Om det er en folkelig mission, et forsøg på at udvide sit territorie, eller en lyst til at få beskidte fingre er ikke entydigt.
Vi håber, at udstillingen vil være med til at skabe en grænseflade, hvor erhvervsmarkedets strukturer og kunstens ageren kan udnytte hinandens potentialer.
God fornøjelse med udstillingen!