Tag den mand jeg så hænge ud i casinobar sidste weekend. Han var mindst trehundrede år gammel og hans mund var fuld af galde og blære. Det flød så smukt i sort og rød ud over bordet og ned i den flade hoegarden.
Jeg spiste ostemadder med min farmor igår. Det var substitut for sushi. Det kan farmor ikke li. Farfar ligger ude i haven i sit aller fineste jakkesæt og smiler så flot og stift, at der kommer revner i pudderen.
Min far samlede på havenisser da han var barn. Hele niogtreds havenisser blev det til, de har tykke kinder og taber bukserne så man kan se deres numser. Ethundredeogotteogtredive glaserede baller på rad og række. Og om vinteren får de ikke engang gåsehud eller hårrejsning eller stiv pik.
Tag den mand jeg så, han var mindst trehundrede år gammel, farmor ville kunne lide ham. Det flød så smukt i sort og rød og lugten var overvældende, som en rådden fisk rullet i tang. Casinobar flød i galde og blære og hoegarden den weekend.
På den anden side er græsset altid grønt, men farfar er ligeglad. Han smiler bare, han smiler og smiler, pudderen slår revner og drysser på den fine skjorte, og alligevel smiler han, også selvom der står niogtreds havenisser og mooner ad ham.