Jeg skulle aldrig ha lært dig at kende, for nu vil du ikke gå væk af dig selv. Det er jo ikke til at få ørenlyd, når du hele tiden skal gøre opmærksm på dig selv uden at gi en lyd fra dig.
Jeg kan ikke få mig til at skille mig ad, og af med dig.
Jeg skulle aldrig ha opdaget, at du overhovedet ikke kender til at kendes ved mig.
Hvad kan jeg bruge det til, når du altid vil bruge al min tid på dig.
Det er så ufordelagtigt at du altid tar alle ordene ud af munden på mig, lige inden jeg skulle ha spyttet dem ud over dig.
Jeg sku ha forsikret mig mod dig, eller dig om, at du er min.