Når du skal låne penge

TIL FORSIDEN





Der var engang en mand, han var for nyligt blevet gift. Han havde engang boet i en spand. Det var for at spinke og spare, og købe sig et rigtigt hjem.
Den store villa ved vandet stod til salg.
Han slog til, og flyttede ind med konen Ilsebil.

Den store villa ved vandet var købt og betalt.
Manden i spanden havde ikke haft plads til andet end sig selv.
Men hans kære kone Ilsebil havde så mange møbler, tøj og ting.

Ilsebil var ikke lykkelig, slet ikke det mindste glad.
- Jeg må ha en håndstøvsuger en mikroovn og en blender!

I banken gik manden på spanden ind...

- Bankmand jeg er på dybt vand,
kom og hjælp mig arme mand,
for min kone Ilsebil, hun vil det jeg ikke vil.

Den store villa ved vandet var indrettet som et rigtigt hjem.
Og der kom naboer og gæster, og han bød dem ind.
Og konen Ilsebil blendede og mikrobølgede og støvsugede dem alle op.

Men hans kone Ilsebil var endnu ikke lykkelig, overhovedet ikke glad.
- Jeg må ha parabol, tv og en video!

I banken gik manden på spanden ind...

- Åh! Bankmand, jeg er på så dybt vand,
kom og hjælp mig arme mand,
for min kone Ilsebil vil det jeg ikke vil.

Den store villa ved vandet lå som et rigtigt hjem.
Manden holdt have i orden, og slog græsset tit.
Så kom der naboer og gæster, og han bød dem ind.
Og hans kære kone Ilsebil zappede og optog dem alle op i sin antenne.

Men hans kære kone Ilsebil var endnu ikke lykkelig, og langt fra glad.
- Jeg må ha bil, udestue og campingvogn!

I banken gik manden på spanden ind...

Åååh! Bankmand jeg er på det dybeste vand,
kom og hjælp mig armeste mand,
for min kone Ilsebil hun vil det jeg ikke vil.

Den store villa ved vandet var et hjem.
Namden byggede garage stor, flot og fin.
Derfor kom de sidste naboer og gæster, og han havde budt dem ind.
Men hans kære kone Ilsebil påkørte og fladmaste de fleste.

Bankmanden var tilbage som den sidste, han så på manden på spanden og sagde, at nu ville han have hele lånet tilbage.
Han havde papir på mandens pant og eje, og det var hans kære kone Ilsebil.
Hun måtte låne til en spand, hun ku leje.

Hun måtte låne til en spand, hun ku leje.